Her er en kort beskrivelse af hvem jeg er, og hvad jeg laver.
Jobkonsulent, Jobcenter Esbjerg (frem til november 2023)
Jeg fungerede som superbruger på flere fagsystemer, hvor jeg underviste og supportede jobkonsulenter samt udførte kvalitetssikring af systemanvendelsen. Derudover havde jeg virksomhedskontakt i rekrutteringsafdelingen, hvor jeg hjalp virksomheder med at finde kvalificeret arbejdskraft.
Jeg har mange års erfaring inden for IT – primært med salg og rådgivning, men også med teknik, support og undervisning.
Som bibeskæftigelse har jeg foto og video.
Jeg er 67 år, gift med Ida siden 1991, og vi har to voksne børn. Vi bor i Sædding i Esbjerg.
Inden for IT er jeg god til, og elsker at arbejde med:
- Afdækning af kundebehov og design af løsninger.
- Kundekontakt / kundemøder.
- Leverandørkontakt, og at gøre leverandører til medspillere.
- Koordinering af opgaver og optimering af teamwork.
- Planlægge, gennemføre og evaluere events.
- Opdatering af hjemmesider. Aktuelle og illustrerende billeder sørger jeg selvfølgelig gerne selv for.
- Medvirke til at skabe en virksomhedskultur hvor ”Kunden er Kongen”.
- At holde fokus på forretningen. Man kan sjældent leve af bare at være flink.
Som fotograf har jeg et bredt kendskab til bl.a.:
- Uddannet, testet og certificeret “Google Business View Fotograf” Se: Visit360.dk
- Sport og event-fotografering, produktfotografering.
- Live Streaming af events, sport m.m.
- Video til online markedsføring. Se Min Youtube kanal
- Billed- og filmredigering.
- Billedgallerier m.m. på hjemmesider.
- Storformatprint.
Jeg arbejder selvstændig og struktureret.
Jeg er kreativ, og god til at finde nye veje til målet.
Jeg befinder mig godt i jeans og T-shirt, jakkesæt eller smoking – alt efter opgaven der skal løses.
Du er selvfølgelig velkommen til at ringe eller skrive til mig.
Med venlig hilsen
Jørgen Breer Laursen
Mobil: 20 22 27 22
e-mail: jbl @ jbl . nu
Bluesky / Facebook / LinkedIn